1. |
Mareredet Hyrdetime
01:40
|
|||
2. |
||||
|
Overtroen sindet truer
stormen favner klosterets mure
på væggen kandelabre maler
flagellerende silhuetter
Sagnet lyder
Ondskaben blomstrer når solen den bløder...
nattens skøger
trosvage sind i det hellige hus de søger
Anger og bøn i samklang med piskens bid
I kammerets skjul under helgenernes skul
brækker han brød under nejlede håndled
Og jomfruens maleri
Men troen er glemt thi hans tanker er vendt
fra fromhed til drømme om sort blasfemi
Ved vinduets gab med foldede hænder.
Korset han vender
Mens han maren hidkalder
Rosenkrans på stengulvet falder ned
I ugudelig klarhed
Opgiver han sin hellige ed
Hans inderste kammer
dunker mens hun ham indtrænger
og Himlens løfter
må vie for kuede lyster
Ved djævlens port
Endnu en knæfalden munk verdsliggjort
Når sindet sortner
Og dyderne bøjes for hvad højre hånd beordrer
I synden de sænkes
mens vin fra blodårer skænkes
og korset krænkes
Når han i syndens vievand bestænkes
Genfødt han vågner
Blodig for porten der for ham sig åbner
I profant oprør
han Himlen rør mens hun suger ham tør
På kolde sten ligger han efterladt
En bodfærdig dåre med drænede årer
tugt og misbrugt i den forsvundne nat
Hvor Synden ham mærkede
og hans ivrige stød selvforbandede sit kød
Til dødsmarch mod endeløs fortabelse
For korset han vier
I skammens vold og magt hans sind det skriger
forpint af længsel i kyskhedens fængsel
Angsten sviger
Nåden er endt for dem mørket indvier
ej kinden vender for Himmelens fjender
Da pisk og bøn ej fjerner hans mærke
Strammer frygten sit greb om hans hjerte
Med ar og rifter
besat af bod fra hellige skrifter
om attrå og had
Finder hans sin vej til aflad
Flammerne stiger
Syndens pagt i evig skjul forbliver
Mens ilden æder hans hemmeligheder
For korset han vier
I skriftestolen han for evigt tier
En ulv dem i blandt bestænkt af Syndens vievand
|
||||
3. |
||||
|
Ulve kalder sorten nat
Vredens kræfter tager fat
et bundet offer gudsforladt
en forpint fordømt skøge på skærsbålet sat
Hellige straffe fra skrifter til handling omsat
Gejstlig begejstring opildnes af ild påsat
Hvad end der hændte ej Herren så
Vidnet nu de brændte for aflad at få
Hende de frommeste mænd i dølgsmål fremkaldte
Med dækkede øre for hvad præsterne fortalte
Dyriske lyster til gengæld for dyd de valgte
Strippet af ære for Djævelens port de faldt ned
Hvad end der hændte ej Herren så
Vidnet nu de brændte for aflad at få
Hån og bespottelse gror under fuldmånen rund
lurer forbandelser fra hendes røgkvalte mund
Groteske skabninger avlet i mørket i løn
Vækkes af brændende galskab fra sekler i blund
Ederne med ilden stiger
og nattens kuld fra mørket spirer
Moderens kraft vokser sig stærkere
Mens livet render fra blodige heksemærker
Himlen tænder femtakkede stjerner
og hyklere i angst med kors sig værner
Ederne synderen når
Mens kuldet ammer heksens banesår
Pøblen flygter mens resten af hendes krop forgår
mod klosterets læ med korstegn og grådkvalt fadervor
Nattens yngel knæler for heksen på bakken hvor
Hun hånligt fremmaner et grin der til stjernerne når
Hyklerne i klosterets gemt
Vredens nat er netop vendt
Vederstyggeligheder hændt
Hellige handlinger ej længere forbliver glemt
Ingen kan redde et andægtigt sind så betændt
Når nattens yngel i hævngerrigt flok vender hjem
|
||||
4. |
Asken fra Hendes Brænden
04:26
|
|||
|
Fra mørkets dybe afkroge
Lader åndernes sørgetoge
vove sig fra deres skjul
Mod hendes askeleje
De skjulte hemmeligheder
Der blev den grav de med tårer væder
spreder nu sig med brisen
fra hendes askeleje
Et pust af vind ved åben kirkeplads
Maler hendes sjæl på dukket vinduesglas
Ved klostrets kældre hvor pisken smælder
de med gloende jern og stål dommen fælder
For mareredet hyrdetime.
I klosterets ensomme gange
Ekkoer pinslernes jammerklange
for lange nætter af bod
i hans fangeleje
Med lemmer og knogler brækket
Blodet flyder og synet svækkes
knækket af strafbare minder
fra sengelejet
Ak, hvem han før med korsets tegn fordrog
Var hende der kom når midnatsslaget slog
Og hun ham tog til syndens bo
hvor sjæl og kød gik fri fra grebet af kirkens jernklo
I mareredet hyrdetime
Mareredet hyrdetime
”Nat efter nat vi helligheden skændte
Mens jeg hende for kirken gemte
Men da angstens fingre mig klemte
Lod jeg hende på bålet brænde”
Fældet af hellige magter
Straffere i korsmærkede dragter...
og en mærket dåre taler
hvad fingerskruen befaler
Med bøn fra sprækkede læber
Ej mere himlen han bestræber...
”Nu de sidste gløder tænder
Jeg mine kirkeløfter glemmer
Hvis du vil mig fra fængsling hente
vil jeg med dig korset vende”
Fældet af hellige magter
Straffere i korsmærkede dragter...
og en knækket dåre betaler
sin sjæl for jordiske kvaler
Fra sit askeleje, hun i almagt stejlede
Kolde stjerner nejlede himlens lærred
og månen rund i dommens stund
En fortabt moribund
Ser hende fra sit blund
med olivenkvist i mund
”Vil du for korset vie
og nægte Himlens rige?
Eller din straf afsone
Bøjet for Herrens trone?”
Mens flammer trodsigt stiger
Han med sit blod signerer
En kætter med åbne arme
I syndens vold sig forbarme
Mens han sine domme håner
og marens hånd ham for straffen skåner
Åbner djævelens port
for ham at indtrænge
I himmelsk rus og glæder
hvor lyset svinder og engle græder
træder han gennem porten
hvor frelsen udrinder...
Over afgrundens kløft båret af djævlevinger
Hvor marens kolde kys hans blødende legemer heler
Hvor måneglans og damp fra tågen sindet renser
Og tidens stramme favn mørkets dis opløser
En uhellig pagt
skabt i marens vold og magt
Og sagte løsner hun sit greb
over kløftens dybe gab
Mens det sorte svælg ham sluger
sit brækkede kors om hals han knuger
Latteren marens mund
Ledsager hans fald i dyb afgrund
Han for evigt er fordømt
Fortabt moribund
Forsømt...
En krop lemlæstet af faldet kvæstet
Lys for øjne svinder
mens hans sidste tid udrinder
afbigt for hans gerninger
ej længere vil ham redde
omsonst han må bede
Frelsen han forjagede
Da han helligånden forsagede
Forladt i sidste dage
til plagen der sig nærmer
Kryb og rovdyr sværmer
Maren ham bespotter
og fodrer ham til rotter
Han for evigt er fordømt
Fortabt moribund
Fordømt...
Mens utøj mæskes i hans kød og gribbenæb øjne blænder
omklamrer han sit liv i nød og frygt for hvad bag døden venter...
|
||||
5. |
Fortabt Moribund
20:03
|
|||
If you like Geistaz'ika, you may also like:
Stronghold of Majestic Ruins
by RÜNDGARD
supported by 37 fans who also own “Midnatsbøn ved Djævelens Port”
Rundagard is legitimately a great example of 90's worship done right. The mix of raw yet listenable recordings, violent vocals and an infusion of synths and preludes make this album a perfect display of why Black Metal is best to be left in the underground! Majestic performance!
go to album
The Wolves Howl to the Moon
by Wampyric Rites
supported by 37 fans who also own “Midnatsbøn ved Djævelens Port”
Fucking awesome album! Had to add it to my collection \m/
go to album
supported by 36 fans who also own “Midnatsbøn ved Djævelens Port”
The first 30 seconds of "Revenge by Fire" convinced me to get the whole album! It is a face-melting blend of speed and black metal, reminiscent of Hellripper! KVAEN is a Swedish solo project much like Hellripper but many known guest musicians helped J. Björnfot in his endeavor. Altogether it is really a solid debut album, I loved the melodies and the pace changes in the second half too, ending with a "calm" instrumental one. Well-done!!
go to album
Beyond The Palest Star
by VORGA
featured on Bandcamp Radio Mar 29, 2024
go to album
featured on Bandcamp Radio Mar 29, 2024
go to album
featured on Bandcamp Radio Jan 19, 2024
go to album
supported by 36 fans who also own “Midnatsbøn ved Djævelens Port”
This album has everything i loved about Master's Hammer Ritual, i didn't think i'd ever get the chance to experience another album like this again. You nailed it !
go to album
