1. |
O nat du skumle Hex
03:18
|
|
||
2. |
Når Solen Bløder Rød
08:58
|
|
||
|
Et sidste appel i skoven genlyder
hvor troldtøjet lurer og træerne lytter
”O du skumring forfør mig stille”
Haltende sagte med pinefulde skridt
En ungmø forvist indsvøbt i skidt
”Lad mig fuldkomnes i mandens billede”
Når solen bløder...
Blodige stråler på himlen flyder
når lidende sol i dødskamp syder
”Af månens cyklus den sænkes”
Med et sidste pust, sagte hun falder
Lyttende fjernt til ham som kalder
”Lad mig dig synden skænke”
Når solen bløder...
Med en udstrakt hånd for sin vært med hove
bæres hun på vinger mod mørkets afkroge
Hvor gejsterne synger og trodser lysets love
Og pinen forsvinder mens lysten er lovet
Kællinger i messe for bukken er bøjet
Løfter forsegles, sindet forhøjes
”Ej du før Begæret forstod”
Løndomme brygges over ildens lue
Lader dig med trolddomskraft beskue
”Den Verden du just forlod”
Når solen bløder...
”Hvorfor forlod du Deres verden?”
Under kyskhedens pisk du bittert led
Og kvaltes i kundskabens bitterhed
”Derfor forlod vi Deres verden”
I natten vi kødet, og bukken tilbeder
Og mæskes i synden og mørkets glæder
”Hvorfor forlod du Deres verden”
En kvinde med magt i skovens stammer
I hi for manden og faklernes flammer
”Derfor forlod vi Deres verden”
Thi messernes glæder står os så nær
At trods trusler om bålet vi ej kan lade være
En solopgang bag åserne nærmer
Mens djævlen fra heksene sagte sig fjerner
”Tilbage til dagen som levende død”
Frygt ej livet i sol og dag
Thi ved rette tid vi vender tilbage
”Når solen bløder rød”
Når solen bløder rød!
|
||||
3. |
I Den Spejlvendte Verden
08:50
|
|
||
|
Der findes et sted...
Hvor ondskab holder til..
I det sikrende ly af Djævelens skygge
lader lysets faldne sig trolddom brygge
Kedlen simrer
Heksene vrimler...
Fra skoven, landet indhyldes i dunst
Når solen er død og ondskab i brunst
Med hylen fra ulven
vemodigt til ravnenes klage
Blomstrer natunger, mens skoven den runger,
fra mulddækket dvale
De fødes og døbes
Af natten til ujordisk klang
Mens mennesket sover, til verden de vover
og samles i mørket til alsang
Til sange i trance
På ryggen med benene spredt
Lystige marer i åndeverden farer
Efter livets sekret
Hos sovende fromme
Lænket til kyskhed af helgener
Urent de drømmer, mens marerne stønner
Og sengene knirker
Under heksenes dominans
Spejles Fromheden i kedlens glans
I drømmen en svævende færden
hen mod den spejlvendte verden
Nu syndens hammer de henter
Med sejrende magt knuser den deres lænker
Ej mere for lyster de vier
Der bider når nåden den svier
Mod kedelens bund de vover, når hele verden sover...
Hengivenhed de lover, mens heksebryggen koger...
Forbudte sanser pirres
Forplantningen begynder at spire
For højdepunktet at nå
Et sædekorn nu de må så
Men nu månens stråler forsvinder
Helgener med lænker tilbagevender
Med drømmen er maren forduftet
Thi kedelen er blevet befrugtet
En Trolddomssejd i Skovens Dybe Kedel
|
||||
4. |
Dødens Horeunge
11:14
|
|
||
|
Hvilende trygt i nattens livmoder
Begravet under muld
i skovens dybeste skjul
hvor jorden skælver for nattens veer
Og skov og land viger for skriget
Når jorden brydes
og natynglet fødes
med spredende vinger på himlen
Og under himlens kolde stjerner
hvor troldtøj tier
og djævlene lytter
Den fjerklædte gejst vemodigt synger
Et disharmonisk lament for egen grav
Hvor pælen stod strid
nu begravet af tid
Kun fordums minder tilbage...
"Hin sortebrune natteravn
af hvilken går så vide sagn
om natten véd han sit sted
om nattetid ser sig om
er dog mod ingen ufrom
om han må nyde fred"
Forpint og forhadt!
Brændt under lyset, af lykken forladt.
Fra fødsel i plage til hans sidste nat
Hvor han selvdømt og besat
drog mod galgetræ
Lad ederne sjunge!
Adlydt af hadet, fra præstens tunge
Hellig velsignelse er nu forstummet
Forbandet er dødens horeunge
nægt ham himmerig!
Hellige vers befalet i torden
Under fuldmånen rund
I tårevæddet grund
En gejst manet i jorden
Og nat efter nat han rejser sig igen
En endeløs søgen
En jagt efter frelsen
Frelsen han aldrig blev given
"Af orm jeg kom, af orm jeg blev, af orm jeg vil igen opstå"
|
||||
5. |
Tågedans
11:48
|
|
||
|
Du lysfortærende, natforførende skumring
Før den dagsernærende, livsforærende sol, mod jordens hvælving
Med dyb forføring og intim berøring lad natten komme
og med din varme ånde over heden den kolde, lad det dvæle i tåge...
"Tre Elverpiger kom dandsende frem
Bag aspekront Höi
Lig Taage, Spindelvæv giordede dem
Og Fligen flöi
I de natlige Vinde,
Mens Sollerne ei
Paa Blomstertopvei
Afströifede Duggen den linde."
En vandringsmand
Klædt i las og pjalt
Til tågeport han var forført
af gamle sagn fortalt
Gyldne lokker
Svæver i vinden
Blandt lygtemændenes kegler
Som spejler stjernehimlen
Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
De blænder med glansen
Og lokker med dansen
Mens vidnet lades leve
igen og igen(og igen...)
Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
En skærsild brændte
Alt det han kendte
Mens vidnet lades leve
igen og igen
På fortidens grav de dansede
Under galgen hvor fremtiden hængte...
Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Lykken glemt i publer
Spreder nu deres vinger
Mens dansen lades leve
igen og igen(og igen...)
Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Men når hanegalen
Hidkalder morgensolen
Ej dansen den kan leve
igen og igen(og igen...)
Thi når morgensolen rammer
Lykkens vinger går i flammer...
Ellerkvinder
Når natten er forbi
Nu de viser hvad de gemmer
Med skadefro smil
Vendte rygge
Hullede og rådne som lig
Mens solen skinner de forsvinder
til døsige jammerskrig
For himlen bøjet med foldede
hænder, bønner han sender
Hænder nu blege, rynkede og kolde
Og ej han sin stemme genkender
Til knæene nu, hans grå hår når
- Med sagte vemod han forstår
Dansen føltes som en enkelt nat,
men varede i hundrede år
Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Et sind maskeret
Et liv forsaget
Nu en gamling sidder tilbage.
Alene.
|
||||
If you like Trolddomssejd I Skovens Dybe Kedel, you may also like:
The Immortal Depths & Treasures of Necromancy
by OLKOTH
supported by 86 fans who also own “Trolddomssejd I Skovens Dybe Kedel”
Outstanding album in every way. The riffs are next level and I know people always say that kind of stuff but with OLKOTH I truly mean it and not to forget the savage drum work! Completely mind blowing vocal performance with some very memorable and damn catchy patterns. The immortal depths & Treasures of necromancy takes your mind to a whole new realm upon listening, cannot recommend enough!
go to album
supported by 84 fans who also own “Trolddomssejd I Skovens Dybe Kedel”
It is, quite simply, mindblowingly amazing. So many bands try to deliver trance-like experiences within a black metal framework but óreida actually succeeds. And how. There should be a picture of this album next to the word 'immersive' in the illustrated dictionary.
go to album
Return Of Primordial Stillness
by BLACK HOWLLING
supported by 83 fans who also own “Trolddomssejd I Skovens Dybe Kedel”
Crawling black doom, empyrean sludge and soaring, affecting melodies are a mere taste of what this black miasma has in store. Superb.
go to album
From the Other Side of the Mirror
by Glassing
On this pummeling new LP, the Austin group blend up screamo, black metal, and noise rock into heady, urgent music.
go to album
Killer, knotty blackened prog from Norway, full of ferocity and complexity, with blistering guitar leads aplenty.
go to album
Oracular Hexations
by Diabolic Oath
featured on Bandcamp Radio Apr 12, 2024
go to album
O ovnh intot adr mordrb
by VOËMMR
supported by 83 fans who also own “Trolddomssejd I Skovens Dybe Kedel”
go to album
